Digtsamlinger

Plader

Forlaget Drama, lektørudtalelse.

Kort om bogen

Primus motor bag Vesterbro Ungdomsgård (VUG) fra 1966-2011, Bo Schiøler, deler ud af sine digte og mangeårige erfaring med teater-, sang- og lyrikproduktion med børn og unge. Fra 13 år.

Beskrivelse

Forordet er bygget op som et drama med ouverture, prolog og ni scener, der leder frem til digtsamlingen på 36 digte, der er hovedparten af bogen. Digtene er skrevet til konkrete forestillinger, og handler om store følelser, som kærlighed/kærestesorg, identitet og længsel, men også om samfundsrelaterede emner, som misbrug, mobning, racisme, frihed og magt.

Afslutningsvis er der blå bog, diskografi / bibliografi og udtalelser fra tidligere medlemmer.

Vurdering

Fælles for digtene er, at de tager udgangspunkt i jeg'et, og de bliver dermed personlige og følelsesladede. Det er tydeligt, at digtene er skrevet til performance, og de bedste af digtene er de, der formår at kombinere ordspil, rim og rytme: Disse digte kalder næsten på at blive omsat til levende ord og sang. I forordet fortæller Bo Schiøler levende om sin tid i VUG, og de produktioner, der blev til i de år, er et stykke børne- og ungdomskulturel Danmarkshistorie.

Andre bøger om samme emne

Digtene minder om C.V. Jørgensens sange, f.eks. albummet Tidens tern.

Lektørudtalelse Johanne Elvers Madsen

______________________________________________________________________

Perler for Svin. ***** Ekstra Bladet d. 24. maj 1993.

Bo Schiøler: Perler for svin. 96 sider. Teaterforlaget DRAMA og Bo Schiøler: Elvis d. III. 127 sider. Teaterforlaget DRAMA.

Teaterforlaget DRAMA har ud givet 2 samlinger af skolekomedier fra ide- og initiativfabrikken UNGDOMSGÅRDEN i Absalonsgade på Vesterbro i København. Den ene hedder "Perler for svin", som også er titlen på et af bogens skuespil, der selvfølgelig er en dramatisering af "Svinedrengen" af H.C. Andersen. Det gælder også for det andet "Fyrtøjet", og brødrene Grimm har leveret "Konen i muddergrøften". De tre eventyr er gendigtet med lune og list,- og der er taget fornuftigt hensyn til, at skolekomedier eller dramatiske arbejdsforløb med børn og unge mange roller på mange forskellige niveauer, - tolv personer kan klare det, men der er også arbejde til et par snese. Der er skægge situationer, humørfyldte replikker,spændende scener og optrin, som de unge aktører nok skal digte med på- og der er da også tanken.

"Elvis d. III" er titlen på en anden samling, som udover skuespillet / musicalen, som har givet bogen navn, også indeholder "Balladen om Benny Bundfald" og "Sandhedens time". Titlerne angiver de meningsfyldte emner, og det skal nok give debat efter indstudering og fremførelser.

Jeg er specielt fascineret af "Sandhedens time's" muligheder med SANDHED, en ørkenbeduin og LØGNHALS, en talepædagog, der i stærke dialoger bearbejder de kulørte løgne og ikke altid liljehvide sandheder. I de mere end 100 roller møder vi også Ghandi, Martin Luther King, Kennedy, Jeanne d'Arc- og selvfølgelig den bankrådgiver, der en dag bliver vores fælles skæbne. De mange roller skal ikke skræme nogen, det kan spilles af under det halve.

Der er knald i de foreslåede replikker, samtlige seks stykker har noder og tekster med i købet. Musikaliteten og sangbarheden er bevaret fra den stolte periode fra midten af 1970'erne, hvor det hele startede med "Vi lever på Vesterbro" og "Kattejammerrock".

Den sunde pædagogiske og fornøjelige musiske aksel, som bøger og teater-værksteds-virksomhed drejer sig om, hedder Bo Schiøler, der er leder og igangsætter- i ordets bedste forstand-sociale arbejde. Alle kan deltage og udtrykke virkeligheden i stort og småt, kærlighed og had, liv og død og en mulighed for at realisere de ønsker som tilværelsen også handler om, når man er fra 10 år og til man koncentreret formår at levere tankerne til den sidste drøm.

På med vanten, Jens Okking.

______________________________________________________________________

Drama. - 46 sider. Bo Schiøler. Lektørudtalelse (00148) 2 320 213,1.

Dette stykke er skrevet for de unge (14-20 år) i Vesterbro Ungdomsgård. Stykket udspiller sig på sladderbladet , Glo & Lyt - redaktionen, hvor vi kommer med indenfor i sladderens verden - med alt hvad der dertil hører. Vi møder journalisterne, der vil gøre alt for at få den gode, sikkert usande historie, men bare det sælger, så er det fint, redaktøren der vil gøre alt for at bladet er fyldt med sensationer, offeret, der ikke synes det er så sjovt og figuren Pil A.

Historien afbrydes med mellemrum af "drømmeklip", hvor forskellige fortæller om deres drømmefyr / pige. Stykket er lavet, så det på en sjov og meget sarkastisk måde giver et billede af sladderbladene og dagens Danmark. Sproget i stykket er mundret og det hele har en ironisk glød. I stykket er der indlagt otte iørefaldende sange. Det er en spændende og provokerende opgave for en gruppe unge, der har fantasi, engagement og ideer, samt en dygtig konsulent til at udføre den.

Lotte Lykke Simonsen

Dagens sensation

Drama. - 46 sider. Bo Schiøler. Lektørudtalelse (00148) 2 320 213, l.

Der er flow og fart i denne kritiske collage af Bo Schiøler. Stykket er skrevet til Vesterbro Ungdomsgård i 1999. Der er plads til så mange medvirkende, som man råder over. Roller kan deles og suppleres på mange måder. Stykket spilles i en enkelt dekoration og varer ca. I time. Forfatteren giver gode relevante råd til opsætningen, og man kan få både videobånd og lydbånd med Vesterbro Ungdomsgårds opførelse. Bag i hæftet er der nodemateriale med angivne becifringer. Forfatteren opfordrer brugerne til at anvende teksten som et arbejdsgrundlag der tilpasses lokale forhold.

Collagen er en slags opgør med den kulørte presse. Handlingen foregår på Ugebladet Glo & Lyts redaktion. Sladderbladets medarbejdere er villige til at give alt for en sensation. Såkaldt normale menneskelige følelser og hensyn er ukendte begreber, og det kommer der mange barokke scener ud af. Det er lykkedes at spidde vores allesammens sensationshunger i groteske billeder, der blot er sat lidt på spidsen. Teksten veksler mellem forrygende rap, sange og dialog. For et velsyngende, trænet ungdomshold fra 9.-10. kl. er her både vid og bid og masser af udfordring at hente.

Lis Mikkelsen (S)

______________________________________________________________________

Drama. - 29 sider. Bo Schiøler. Lektørudtalelse (00136) 2 305 126 5.

Barbie og Ken dramatiseret som komedie. Stykket tager sin begyndelse da vi møder pigen Yrsa, som kommer fra en familie, hvor de ikke har så mange penge, og derfor kan hun ikke få alt det, som de andre børn i klassen har. Hendes højeste ønske er at få en Barbiedukke, men det har hendes forældre ikke råd til. Men ønsket går i opfyldelse, da hendes onkel Bob i Amerika, sender hende én. Nu skifter stykket så mellem Yrsas verden og en drømmeverden med Barbie og Ken. I Barbies verden bliver vi præsenteret for en række af de forskellige Barbiedukker og deres ,,liv". Stykket fortæller om racisme, gruppepres, materielle ting og Barbie som industri. Stykket virker umiddelbart lidt rodet og forvirrende. Men stykket er skrevet i et meget mundret sprog, som aldersgruppen sikkert vil falde for. Der er mange medvirkende og meget at holde rede på. Til gengæld kun en scene, som kan ændres ved hjælp af lys-sætning. I den sædvanlige Vesterbro Ungdomsgårds stil, er der indlagt flere sange. Noder medfølger bagerst i bogen. Et stykke for børn og unge fra ca. 10-11 år.

Lotte Lykke Simonsen

Dukkebarnet Barbie

Drama. - 29 sider. Bo Schiøler. Lektørudtalelse (00136) 2 305 126 5.

Dette stykke for de 10- 14-årige er skrevet til Vesterbro Ungdomsgårds fritidsklub, hvis resultat kan erhverves på video og lydbånd. Det er et spil, der byder på mange og forskellige muligheder for udfoldelse uden de store scenekrav. Substansen i stykket er Barbiedukken med familie og den voldsomme markedsføring af dette pseudounivers set i relation til Yrsa, hvis forældre ikke har råd til alt dette, men til gengæld har andet at give: kærlighed og varme. Den ret spinkle handling omkring Yrsa udfyldes dramatisk af hendes natlige drømme, hvor dukkerne optræder og afslører en intolerant, egoistisk og kold verden. Det får Yrsa til at fravælge Barbiernenageriet, og budskabet er således tydeliggjort. Femten fortællerreplikker styrer forløbet og giver mulighed for mange medvirkende ligesom scener i skolegården, på fabrikken og i dukkeverdenen. Solosange og korsange støttet af et lille rockband er en væsentlig del af forlægget, og ellers opfordrer forfatteren til at improvisere og udfylde efter egen formåen. Det er en spændende og provokerende opgave for en større gruppe, der har fantasi og engagement, samt en kyndig vejleder til at udføre den.

Ingrid Jensen (S)

______________________________________________________________________

Bo Schiøler: CANDYFLOSS BLANDT RØVERE. Digte, 75 sider.

"Candyflos blandt røveres" miljø er ungdomsoprørets møder, selskaber, gader. Byen myldrer med sære mennesker: Gale, idealister, ensomme og lallende manegeklovne. Oprørets karakteristiske fysiognomier præsenteres i ironiske og flertydige glimt:

..og jubelråbene slår mod den mest suggerende leder, som forklarer, at der ingen ledere eksisterer, og alle råbene svare nej naturligvis leder.

Bo Schiøler sidder dernede blandt tilhørerne og råber med, og dog er han udenfor og ser på med kolde øjne. Attituden er hele tiden distant og følsom. Billederne får lov at sætte sig fast på øjets nethinde, næsten som de kommer: Kalejdoskopiske, forvirrende og bringende vejløshed med sig - selv udtryk for fortvivlelse:

..og vi havde ikke noget at sige, så vi sagde det bare.

Godt, at en ung mand nu tolker ungdomsoprøret med artistisk sans, så alle kan se, hvor åbent og søgende og desperat det er. Stemningerne bølger igennem bogen, bestandig er den æstetiske Orheus på jagt efter dækkende udtryk for sin muntre og melankolske underverden. Bo Schiøler er ikke nogen afklaret poet, ja har vel overhovedet ikke fundet sig selv endnu. Men netop derfor er hans bog interessant. Den er et spor i sneen, et tegn i den hvide, moderne verden.

Ærligt nok har den håbefulde poet anbragt sine forskellige artikulationsforsøg i et ordnet forløb, der begynder betændt mystisk, følger de oplyste livsbilleders skæbne i storbyens "underground" for til sidst at springe ud i rækken af blomstrende paradokser. Linien er selvfølgelig passende uklar: Digte fra den sidste gruppe er sat ind imellem digte fra den føste - og vise versa. Det skal ikke være for let for læserne. Livet er ikke nogen telefonbog.

Et af de første digte i bogen hedder tvetydigt nok "Sejrherrerne" og handler karakteristisk nok om et "sensitivitetsforedrag" : En taler ( du eller / og jeg ) råber ind i mikrofonen, at han ikke kender nogen almen moral - og myten ( digtet eller jeget eller noget helt tredje? ) svare på vej til garderoben, at han desværre har fået moralske skrupler. Sådan modsiger tilværelsen ( frit valg: heldigvis / desværre ) sig selv.

Med stumperne af enhedslivsbilledet leger Bo Schiøler morsomt og fingernemt. I "En lygte til Holberg" dukker f. eks. H.C.Andersen op til stor forundring for læseren ( og poeten ):

..og pigen med svovlstikkerne kaster snebolde på bussen, stikker en kold hånd i min lomme og melder alt udsolgt.

Hele tiden: Alt udsolgt, der er ikke noget tilovers af det personlige. Kun metaforgrimasserne er tilbage, Benny Andersen manererne og alt det der:

..i gården har de veletablerede hængt det banale til tørre til hån mod de uprøvede tabende, som er på retræte med de uløste banaliteter på en båre imellem sig.

Denne tekst bærer titlen: "Kun det hele, plus lidt mere, minus resten = 0", og Bo Schiøler har sat den som undertitlen på hele bogen. Det er både sørgmodigt selvironisk og lidt blasert og kraftesløst. Hvorfor denne ambulancetjeneste for en metaforik og livsholdning fra 60'ernes begyndelse?

Dette synes Bo Schiøler også at have spurgt sig selv om, for i bogens sidste del prøver han et andet lyrisk transportmiddel, nemlig kontrasten. Det er ikke så ueffent, da oplevelsen af disharmonien i verden er Bo Schiølers alfa og Omega. "Vi gik hånd i hånd med handsker" samler den blide galgenhumor i en sum:

..og jeg tror virkelig, at han mente det morsomt, da han kastede handsken ved vore fødder og sagde at vi altid kunne finde ham på vor side, hvis han kunne finde os på den anden.

Bo Schiøler leder efter et ståsted i et ingenmandsland mellem surrealismen og systemdigtningen, hvor der efterhånden er ved at blive trængsel og alarm. Peter Poulsen, Henning Mortensen, Kirsten Thorup og Mogens Faber er allerede ankommet i god tur og orden. Der står de nu allesammen og jokker hinanden over tæerne og ser tragikomiske ud. Alligevel synes de ikke at være nær nok hinanden, hvis man kan slutte noget af det, som Bo Schiøler lader sit lyriske jeg fortælle en dame ( nok omverdenen, andre mennesker eller slet og ret "Quinden" ):

..og du spør' om du forstyrrer, ork nej, dame, du kan komme meget nærmere før jeg opdager, at du er her.

Må jeg på de få læseres vegne anbefale poeterne at træde kraftigere til. Hvad med lidt fysik og jernbeslag på skoene? Det ville nok få naturen til at gå over optugtelsen og sprænge det lille sensitivitetsmøde i poesiens ingenmandsland i stumper og stykker. Må jeg have lov at sælge lidt digterisk oprørsånd, mine damer og herrer? Leve revolutionen!

Steffen Hejlskov Larsen

______________________________________________________________________

Kun det hele plus lidt mere minus resten = 0. Kr. 27,00. Gyldendal.

Det er en spændende digtsamling Bo Schøiler debuterer med. Hvad titel-digtet antyder, er det en digter, der har et meget bevidst forhold til sproget, og som på original måde kan sætte ord sammen, så de siger noget; - og til tider sir de noget nyt.

I en intens sprogverden sammenstilles billeder og symboler fra vidt forskellige områder, og undertiden virker det, som om de utallige associationer tager magten fra forfatteren. Bedst er de digte, hvor et eller to billeder bringes sammen og uddyber hinandens betydning.

Som f. ex. i "Den 2. Odysse":

Det gjorde så ondt / da jeg stod i nærheden / af sirenernes ø / og jeg ville gi' meget / for at løbe efter / en sang af nordahl grieg / og lade bevidstheden / odysseus og homer / kæmpe deres egen kamp.

Dette digt tangerer samtidig en af bogens væsentlige problemstillinger. At en flugt fra bevidstheden og dens problemer ikke er mulig, at man er bundet til en verden, man een gang er blevet engageret i, og specielt, at man ikke igennem kunsten kan holde sig udenfor en problemfyldt omverden.

Og Bo Schiølers omverden er ikke problemfri, det er langt mindre hans ihærdige forsøg på at etablere et forhold til denne verden. Jeg'et er isoleret, og ethvert forsøg på at bryde denne isolation er dømt til at mislykkes.

Er isolationen en livsbetingelse, er engagementet samtidig en nødvendighed. Det gennemgående jeg i digtsamlingen forstår andres desengagement og deres jagt efter de lette løsninger, men det er en lukket vej for dette jeg. Hvor det i begyndelsen af samlingen nøjes med at udskrige sin smerte og indrømme sin magtesløshed overfor en umenneskelig og urimelig verden, standser jeg'et op midtvejs og lader sig ikke længere afspise med »Candyfloss blandt røvere». Det har indset, at kamp (ikke mere leg) er en nødvendighed, og en mulighed; og et af de sidste digte slutter med ordene:

..at alt det skete er sket / og alt det uskete er som det må være / til det ændres.

Til det ændres, ja. Digteren erklærer sig rede til en modbydelig kamp på vej mod "Det 8. rige", og at han opfatter det som en håbløs kamp, udtrykker han i det sidste digt: "Ta min hånd", hvor han desillusioneret rækker sin hånd til dem, som vil kæmpe eller allerede kæmper denne kamp.

Bo Schiøler er ung (23 år), og han er en oprører. I debut-samlingens første digt "Leg i sne" indrømmer han ærligt, at han er integreret i den umenneskeliggjorte verden, han kritiserer:

..og du spør / om jeg kommer ud at lege / og mine venner svarer / jeg er ude.

Han er ude og lege (og kæmpe?) i "den kolde sne". Men som debutant på landets største forlag med en digtsamling til 27 kr. er han samtidig "inde i varmen". Bo Schiøler er blevet en særdeles veletableret digter, og så kan hans læsere istemme hans egen kritik mod de vel-etablerede:

..og de døende flygter / på jagt efter en ny imitation....

Poul-Erik Tindbæk.

______________________________________________________________________

CD***** EKSTRABLADET, 5. marts 2003. Anmeldelse.

AF GREGERS DIRCKINCK-HOLMFELD.

Håndgjort og dansk fra Vesterbro Ungdomsgård, der snart har 30-års jubilæum.

Sanggruppen Vesterbro Ungdomsgård. Musik og tekster: Bo Schiøler. Tre cd-album. Udkommer i dag.

Den stærkeste musikalske knytnæve i København: Ungerne i Vesterbro Ungdomsgård, der har sunget sig hæse siden 1974.

Man kan tælle dem i tusinder, ungerne. De, der er begyndt livet der. Livet med musik, med sange, med rytme, med drøn på fællesskab og ambitioner. De, der har fået hoved og krop proppet med sange. Og tekster sprøjtet i bolden, så vers og rim er blevet hængende.

Danske tekster, der er håndgjort til teenageres tanker, deres virkelighed, deres begrebsverden. Jubel, raseri, forurettelse, forelskelse. Hvad som helst, der hører til deres liv, før de gustne overlæg begynder at rumstere.

Det nye album har det alt sammen. Tre cd'er med den nuværende gruppe. Den, hvoraf de fleste har været med på turneer til Sydafrika og New York. I øvrigt gruppens 25.album!!

Her er ikke så meget fis med at lege stjerne for en aften i glimmer og flimmer og med engelske tekster. Det er asfaltblues på rådansk: Jeg er farveløs og grå / de si'r jeg er en klam fidus / hvor jeg viser mig i byen / synger de humør-dræber blues.

Imponerende. Fængende.

gregers@eb.dk

_____________________________________________________________________

Læs anmeldelser af "Ballademager blues og Poppedreng sukker Klik her